Ressourcer

Fri til at Tjene – Magnus Malm

Magnus Malm skriver om lederskab i kirken – ikke for at forøge lederens kompetencer men for vise vej til den kilde, som alt for let og ofte bliver glemt. Malm ser den almindelige forståelse af lederrollen og kravet om succes som en hindring for kristent lederskab. Han stiller spørgsmål som:

  • Hvordan formes kristen leder?
  • Hvad er forskellen mellem gavebaseret og relationsbaseret ledelsen?
  • Hvad betyder oplevelsen af selvværd for vores lederskab?
  • Hvad er forskellen på at have kirken som mor og som projekt?
  • Hvilken betydning har forkyndelsen i det kristen lederskab?

Fri til at Tjene bygger på Magnus Malms arbejde med retræter og åndelig vejledning af præster og ledere i kirken. Den er vokset i sporene af han første bog om kristent lederskab "Vejviser", som udkom i 1990. Malm tegner konturerne af et lederskab, hvis primære identitet og drivkraft er relationen Jesus Kristus.

VIDEO

Der findes flere andre videoer på YouTube

Forfatteren:

Magnus Malm er en svensk teolog, forfatter og retreatleder, kendt for sit arbejde med kristent lederskab, åndelig fordybelse og kirkens fornyelse. Han har skrevet en række bøger, der har fået stor betydning i nordisk kirkeliv, og han er særligt optaget af, hvordan tro, spiritualitet og lederskab kan integreres i kirkens hverdag.


Knowing who we are: The Wesleyan Way of Grace - Laceye Warner

Laceye C. Warner tager os med ind i hjertet af metodistisk kristendom, for at opdage hvad det vil sige at være metodist, hvad vi tror på, og hvordan Guds nåde former den måde, vi lever på i verden.

Med varme og klarhed udfolder Warner den wesleyanske traditions særlige skatte: Guds generøse nåde og dens forvandlende kraft, betydningen af det kristne fællesskab og et dybt engagement i retfærdighed, medmenneskelighed og tjeneste. Troen på Jesus Kristus forandrer os og bevæger os ud mod andre mennesker, verden og hele Guds skaberværk.

For mennesker med tilknytning til Metodistkirken giver bogen mulighed for at genopdage den rige kristne arv, der ligger bag navnet metodist. For andre, der blot er nysgerrige på den wesleyanske måde at være kristen på, er bogen en let tilgængelig indgang til en tradition, der forener personlig tro, glæde ved at følge Jesus, fællesskab og aktiv kærlighed til menensker og hele Guds verden.

"Knowing Who We Are" udfordrer os ikke blot til at forstå vores kristne identitet, men til at leve den ud ved at tage imod Guds nåde, følge Jesus helhjertet, og blive mennesker formet af Guds kærlighed, som tager del i at gøre verden til et bedre sted..

VIDEO

Længere interview VIDEO


Forfatteren:
Laceye Warner er professor i Evangelisation og Metodistiske Studier, samt vicedekan ved Duke University Divinity School. Hun er forfatter til flere bøger.


Revive us again – Leslie Newton

Leslie Newton dykker ned i den metodistiske bevægelses historie for at undersøge, hvordan den metodistiske vækkelse kom til at forvandle og forme mennesker og hele det britiske samfund.

Revive Us Again er en ærlig og håbefuld bog om fornyelse, både personligt, i vores kirker og i vores fællesskaber. Det er en bog for mennesker, der mærker, at noget må forandres og samtidig tør håbe på, at Gud stadig kan skabe nyt.

Newton minder os om, at vækkelse ikke først og fremmest handler om store begivenheder eller imponerende resultater. Den begynder i menneskers hjerter – når vi igen åbner os for Guds nærvær, nåde og forvandlende kærlighed.

Revive Us Again stiller derfor et enkelt, men udfordrende spørgsmål: Er vi villige til at lade Gud forny os?

Bogen peger på en tro, der ikke blot skal bevares, men leves. En tro, der giver nyt mod, nyt håb og nyt liv. Den udfordrer os til at se på vores kirker og fællesskaber med friske øjne og til at spørge, hvad Gud måske allerede er i gang med at gøre midt iblandt os.

Det er en invitation til at blive inspireret af Wesley's budskab og metoder og se hvordan vi kan generobre dem gennem at vende tilbage til det væsentlige og opdage, at Guds Ånd stadig virker.

VIDEO



Forfatteren:
Leslie Newton er præst i Metodistkirken i England. Han har været chair of district i en længere periode og er forfatter til flere bøger. 


Saving Church – Kenneth Carter og Martyn Atkins

Kirken er ikke programmer, bygninger eller gudstjenestedeltagelse, den er et fællesskab af mennesker, som kropsliggør Guds nærvær og formål i verden.

Saving Church er et profetisk kald til fremtiden, som hjælper dig med at gentænke, genfinde og genvinde kirkens rolle som en helende kraft i verden.

Kirken i det 21. århundrede befinder sig i en krisetilstand. Både på prædikestolen og på kirkebænkene er mennesker urolige, desillusionerede og modløse. Nogle frygter, at den kirke, de elsker, ikke vil være der for den næste generation, mens andre føler sig trætte og længes efter noget mere. Med stigende skepsis og faldende kirkedeltagelse står kirkerne over for et valg: Skal de holde fast i den måde, tingene var på, eller standse op og spørge: »Ønsker Gud at gøre noget nyt i og gennem os?«

Saving Church er en håbefuld og autentisk vision for kirkens fremtid, forankret i overbevisningen om, at:

  1. Kirken stadig er Guds udvalgte redskab til at virkeliggøre hans formål.
  2. Tingene vender ikke tilbage til det, de var – og det bør de heller ikke.

Med udgangspunkt i erfaringerne og ekspertisen hos to markante skikkelser inden for missionsteologi og Fresh Expressions-bevægelsen giver Saving Church et nyt perspektiv på, hvad kirke kan være. Bogen hjælper os med at gentænke, genfinde og genvinde kirkens rolle som en helende og frelsende kraft i verden.

VIDEO

Forfatterne:

Kenneth H Carter Jr. er biskop i Metodistkirken (United Methodist Church) og en fremtrædende leder i kirken. Han er er forfatter til flere bøger om Metodistisk identitet, ledelse og mission.

Martyn Atkins, er præst i den britiske Metodistkirke. Han er tidligere rektor for Cliff College samt general sekretær i Metodistkirken. Han har i mange år været en fremtrædende leder i Fresh Expressions i England, og han har skrevet en række bøger om discipelskab, mission og kirkens fornyelse. 


Kirke for Ny Tid – Ommund Rolfsen, Kjetil Sigerseth og Sten Sørensen

Kirken er under forandring. Nogle menigheder oplever tilbagegang. Samtidig vokser der nye fællesskaber og nye kirkeformer frem, ofte på uventede steder.

Hvor finder vi spor af det Gud gør i kirke og samfund i dag?

I denne bog møder vi historier fra menigheder og fællesskaber, som forsøger at være kirke på nye måder. Gennem erfaring, refleksjon og analyser tegnes et billede af en kirke i bevægelse, hvor tro, fællesskab og mission får nye udtryk i mødet med dagens samfund.

Hvordan kan vi genkende og deltage i det Gud allerede er i gang med at gøre i verden, og hvordan nye udtryk kan vokse frem uden at miste den sunde forbindelse til sine rødder.

Forfatterne har omfattende praktisk menighedserfaring og har i mange år været optaget af kirkens fremtid, og bogen er fyldt med historier om start af nye menigheder, kirke å nye måder og revitalisering af eksisterende menigheder.

VIDEO

Forfatterne:

Ommund Rolfsen er magister i sociologi, han har skrevet af flere bøger om kirkevækst, og har været national leder af Naturlig Menighetsutvikling i Norge. Han er del af 

Metodistkirken og har deltaget i starten af flere nye fællesskaber.

Kjetil Sigerseth er national leder for Naturlig Menighedsudvikling i Norge og indtil fornylig projektleder for "Kirke på Nye Måter" under Norges Kristne Råd.

Sten Sørensen er præst og hovedstyreleder i Baptistkirken i Norge, og han er forfatter til adskillige bøger.