HVAD ER DER BAG NAVNET?
NYKIRKE er for dig, der længes?
Gud er i gang med at gøre noget nyt blandt unge voksne, Mange steder opsøger unge kirkerne på eget initiativ. Det sker i hele Europa. Nogle kalder det ligefrem en stille vækkelse. Vi kan konstatere, at den åndelige åbenhed er stor særlig blandt unge. Derfor har vi behov for ledere, som kan hjælpe andre ind i troen og bygge fællesskaber med dem.
Vi tror på, at Gud stadig kalder unge mennesker. Ikke kun til at tro, men til at tage ansvar. Derfor starter Metodistkirken i Danmark og Norge NYKIRKE - et udviklingsprogram for unge missionale ledere.
NYKIRKE er for dig der længes efter mere... længes efter at leve tættere med Jesus...længes efter at være kirke på nye måder med nye mennesker mennesker...har en fornemmelse af at Gud prikker til dig. Og for dig der vil gøre noget ved det...
Se menuen "Om NYKIRKE" - her kan du læse meget mere om hvad NYKIRKE indeholder...



Et étårigt forløb for unge voksne (18-35 år) i Metodistkirken i Danmark og Norge, der har lyst til tjeneste, ledelse og mission, og som ønsker at udvikle sig åndeligt og praktisk.
Stærkt fællesskab på weekend og i online smågrupper, kompetent undervisning, vigtige bøger, og besøg i nye trosfællesskaber i Norden og i Europa.
Mulighed for at møde og lære af erfarne ledere fra Norden og Europa, der underviser med afsæt i det, de selv står midt i og brænder for.
Forvent et år, der giver ny energi til din tro, hjælper dig med at se klarere, hvad Gud kalder dig til, og giver dig konkrete redskaber til at vokse som leder. Vi forventer, at du engagerer dig, prioriterer tiden og går åbent og aktivt ind i fællesskabet.
