Kirke på Nye Måder

Af biskop Knut Refsdal

På mange måder er vi nødt til at aflære gamle måder at være kirke på. Vi må vende tankegangen og skabe et miljø, hvor der er plads til nytænkning, drømme og visioner – og hvor det er tilladt både at prøve og at fejle.

Hvordan skal Metodistkirken være kirke i Norge og Danmark i 2020'erne? Det er måske den største udfordring, vi står overfor lige nu.

For nogle år siden delte Ommund Rolfsen nogle udfordrende tanker, da han underviste kirkeledere. Han sagde blandt andet:

"Kirkelederne isolerer deres drømme inden for det kristne fællesskab. De vil bygge stærke generationer. De vil satse på de unge i menigheden, give dem ansvar og opbygge en ny generation, der kan opretholde og videreføre arbejdet (…) Set udefra virker det, som om det hele handler om at opbygge og vedligeholde sit eget fællesskab. Som om dette fællesskab vil stå tilbage på en klippe den dag, verden falder sammen omkring dem."

Som kirke må vi tænke større om vores mulighed for at gøre en forskel i det norske samfund.

Hvis der er noget om den analyse – og det mener jeg i høj grad, der er – så er vores ambitioner ganske enkelt for små. Som kirke må vi tænke større om vores mulighed for at gøre en forskel i det norske samfund.

Inspiration fra England

Derfor glæder det mig, at Metodistkirken gennem Norges Kristne Råd er involveret i initiativet "Kirke på nye måder". Inspirationen kommer fra det engelske koncept Fresh Expressions, hvor blandt andet Metodistkirken og Den Anglikanske Kirke i mange år har arbejdet med at etablere nye former for trosfællesskaber.

Resultatet er et væld af nye måder at være kirke på. Formålet er at være kirke for, sammen med og midt iblandt mennesker på måder, som opleves relevante – især for dem, der ikke har nogen kirkelig baggrund.

I dag findes der næsten uendeligt mange forskellige fællesskaber: netværkskirker, søgende fællesskaber, café-kirker, klosterprægede fællesskaber, surferkirker, ungdomsmenigheder og børnemenigheder – for blot at nævne nogle få.

Kirke skabt til Mission

Fresh Expressions har sat tydelige spor i Metodistkirken i England. En rapport fra 2018 fortæller, at der findes omkring 2.000 nye trosfællesskaber inden for kirken, og at omkring 38.000 mennesker er involveret i dem.

"Kirke på nye måder" har til formål at hjælpe menigheder til at genopdage deres centrale rolle i arbejdet med at udbrede Guds rige i verden. Derfor står mission – især i vores egne omgivelser – helt centralt. Menighedens opgave er at lytte både til verdens behov og til det, Gud kalder os til. Svaret på dette skal være at fremme Guds rige i verden.

Derfor taler man om "kirke skabt til mission" (mission-shaped church). Når jeg taler om mission i denne sammenhæng, tænker jeg på en helhedsforståelse af mission. Det handler både om at forkynde tro og efterfølgelse, opbygge inkluderende fællesskaber, engagere sig diakonalt, indgå i tros- og livssynsdialog og tage del i samfundets politiske liv. Alt dette er en del af kirkens opgave.

Kirken forstås altså ud fra sit formål: at være et redskab for Guds mission i verden. Derfor flyttes fokus fra kirken som institution til Guds rige – og målet er i sidste ende en forvandlet verden.

Denne grundtanke kommer tydeligt til udtryk i to citater:

"Start with church and the mission will probably get lost. Start with mission and it is likely the church will be found." (Mission-shaped Church Report, 2005)

"If we seek to make churches, we will never make disciples. If we seek to make disciples, we will always make churches." (Neil Cole, 2013)

Fem kendetegn

Man peger ofte på fem kendetegn ved en "kirke på nye måder":

Jesusfokuseret
Formålet er at skabe fællesskaber, der formidler og levendegør evangeliet om Guds kærlighed i Jesus.

Missional
"Kirke på nye måder" har en klar intention om at dele evangeliet med mennesker, som endnu ikke kender det. Det er ikke nok blot at invitere mennesker ind i kirken. Man må også være villig til at gå ud til de steder og miljøer, hvor mennesker lever deres liv. Som man nogle gange siger: Kristne går ikke i kirke – de er kirken.

Kontekstuel
Man lægger bevidst sin egen kirkekultur til side for at skabe noget på andres præmisser og i deres virkelighed.

Formende
Fokus er på sammen at udforske, hvad det betyder at følge Jesus i hverdagen og i verden.

Kirkeforankret
Samtidig er det vigtigt, at disse nye fællesskaber ikke bliver isolerede satellitter, men forbliver tydeligt forbundet med det etablerede kirkeliv.

Metodistkirken i Norge og Danmark?

Som kirke i Norge og Danmark står vi over for spændende udfordringer i de kommende år. Spørgsmålet er, om vi formår at tage tankegangen fra "Kirke på nye måder" ind i denne proces.

Jeg tror, der både er forhold, der taler for, og forhold, der taler imod.

På den positive side er Metodistkirken i sin grundform skabt til mission. Historisk har vi derfor været præget af en stor grad af pragmatisme i vores måde at være kirke på. En af metodismens styrker har været evnen til at reagere på aktuelle samfundsudfordringer og til at tage nye arbejdsformer i brug.

Derudover har vi en teologi, der både opmuntrer til nytænkning og ikke er præget af verdensflugt. Tværtimod har den en evne til at genkende Guds virke også i sammenhænge, der ligger langt uden for kirkens traditionelle rammer.

Samtidig er vi på mange måder bundet af en ret statisk forståelse af, hvad en kirke er, og hvad den gør. Det hænger blandt andet sammen med forholdet mellem traditionelle aktiviteter og nye former for kirkeliv, der vokser frem.

Det rejser en række spørgsmål:

Har nogle af vores aktiviteter overlevet sig selv og mistet deres indhold?
Skal vi nødvendigvis have gudstjeneste om søndagen for at være en "rigtig" kirke?
Kunne det være nødvendigt at skære kraftigt ned på aktiviteter – og faktisk gøre mindre?
Har vi brug for en kirkebygning?
Har vi gjort ordet kirke næsten synonymt med kirkebygning?

Og i forlængelse af det:
Hvad er det egentlig, vi bygger – en institution eller Guds rige?

Er det missionen, der bestemmer, hvad vi gør som kirke? Eller er det andre hensyn – for eksempel ønsket om at opretholde institutionen Metodistkirken i Norge og i Danmark?

På mange måder er vi nødt til at aflære gamle måder at være kirke på. Vi må vende tankegangen og skabe et miljø, hvor der er plads til nytænkning, drømme og visioner – og hvor det er tilladt både at prøve og at fejle.

Fremtiden kender vi ikke. Vi må lægge vores gæt og forudsigelser til side og lære undervejs.
Vi må erkende, at det, der førte os hertil, ikke nødvendigvis vil føre os videre.
Vi må lytte til dem, der kender konteksten. Og vi må turde eksperimentere – uden at være bange for at fejle.

Refleksion

"Kirke på nye måder" handler mere om at bygge relationer end om at formidle et budskab.
Det handler mere om at leve et troværdigt liv end om at udbrede en lære.
Og det handler mere om at træde ind i menneskers liv end om at få mennesker ind i kirken.